Forside   Klubben   Bestyrelsen   Kun for medlemmer   Vedtægter/Regler   Spil og sjov
  Log ind
 
  Regler for brug af banerne
Boldmaskinen
Vedtægter
DTF´s oficielle regler
Sitemap

Copyright IO SoftGame 2008

Vedtægter

Vedtægter for Mørkøv Tennisklub
§ 1
Navn: Mørkøv Idrætsforenings Tennisafdeling.
§ 2
I afdelingen kan optages enhver person, der vil indordne sig under afdelingens vedtægter.
§ 3
Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed og afholdes en gang årligt, senest 1 mdr. før hovedgeneralforsamlingen, der afholdes i februar måned.
§ 4
Dagsorden ved ordinær genralforsamling skal indeholde følgende punkter:
(Sekretæren er referent)
  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning
  3. Beretning fra kasserer. Aflæggelse af regnskab for indstilling til hovedgeneralforsamlingens godkendelse. Regnskabet skal indeholde restanceliste.
  4. Fremlæggelse af afdelingens budget for det kommende år
  5. Indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Valg til bestyrelsen
  8. Valg af to suppleanter
  9. Evt.
§ 5 Bestyrelsen består af 5 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær samt 1 bestyrelsesmedlem i modsat fald, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Der kan dispenseres for et år, så bestyrelsen består af færre end 5 medlemmer, hvis den nyvalgte bestyrelse kan acceptere dette.
§ 6
Alle valg til bestyrelsen er 2-årige. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen. Valgene kan ske ved håndsoprækning eller ved skriftlig afstemning.
§ 7
Formanden indkalder og leder bestyrelsesmøderne, hvoraf der skal være mindst 4 årligt. Formand eller næstformand indtræder automatisk i Hovedstyrelsen for MIF.
§ 8
Kassereren fører regnskab over afdelingens indtægter og udgifter, samt afslutter et regnskab, der fremlægges revideret ved generalforsamlingen i hovedafdelingen.
§ 9
Afdelingen skal føre nøjagtig medlemsliste og regnskab og i øvrigt følge hovedbestyrelsens givne påbud.
§ 10
Kontigent fastsættes af bestyrelsen for 1 år ad gangen
§ 11
Forslag til forandring i eller tillæg til afdelingens vedtægter skal indgives skriftligt til formanden senest 4 dage før den ordinære generalforsamling, på hvilket forslaget skal fremlægges og kan vedtages med 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer.
§ 12
Afdelingen kan kun ophæves, når 3/4 af de aktive stemmer herfor.
 
Vedtaget på den stiftende general forsamling den 11 maj 1988.
 
§ 6 ændret 1990, § 5 ændret 2003, § 3, 5, 7 ændret 2007
§ 3 og § 4 ændret 2010